hedebølgen fortsætter, så i dag har jeg været på stranden og fødderne var solidt plantet i stillehavet, der var koldt, men varmt nok til adskillige modige plus de obligatoriske surfere. der var jeg ude efter en tur gennem det notoriske bøssekvarter castro, der excellerer i sjove rim og remser med slet skjulte hentydninger og en tur gennem det lige så legendariske hippiekvarter, haights, der var rammen om "the summer of love," der ligesom i år, fristes man til at sige, begyndte i januar og hvor man siger, at hvis man kan huske netop den sommer, så var man der ikke - den burde nemlig været forsvundet i lsd-tåger og free love. men dagen begyndte on a completely different note, da jeg efter at have overværet colombianeren få en gardinstang i hovedet under yoga (hun blev efterfølgende sendt på hospitalet) chillede med mig selv i doloresparken. det var åbenbart samtidig med at hundelufterne kommer ud, så jeg blev nærmest overfaldet af hunde, mens jeg lå med ipod'en på høj volumen. en bette tæppetisser nåede endda et strinte i min retning og kun mine formidable reflekser, som alle læsere af denne blog kender, reddede mig fra hundepis på skulderen.
efter stranden strollede jeg gennem golden gate park, der er helt enorm og får central park i new york til at ligne byparken i langå eller i hvert fald fælledparken i kbhå-å (har dog lige tjekket, den er større end central, men mindre besøgt med "kun" 13 mio. om året). der var nemlig både bisoner (og kontrovers om deres historie: på forklaringsskiltet ved siden af stod der nemlig, at den hvide mand havde slået dem ihjel og dermed frataget indianerne deres levebrød, men det ville en eller anden ikke godkende, så det var blevet streget over med fed sprittusch. det havde igen fået en anden til at skrive surt under neden, at man skal vedkende sig sin historie og sådan fortsatte polemikken) - der er imidlertid kun 100.000 bisoner i dag i verden og 40-60 mio. for et par hundrede år siden, så der er nok noget om snakken. jeg kom dog hurtigt på andre tanker, da en lille møgunge skabte sig og moren bare roste med "you little entertainer" indtil det åbenbart også blevet for meget for hende og hun nærmest efterlod barnet med et "enough already, britney spears!" ´- jeg fortsatte i golden gate park, der simpelthen har alt, selv en tragisk historie om bonsaitræer og japansk arbejdshed. den japanske have var således frugten af en bestemt japansk families mangeårige arbejde, men efter de var blevet sendt i fangelejre eller noget lignende under 2. verdenskrig gik den i opløsning. bonsaierne var blev solgt. da japanerne vendte tilbage brugte de efterfølgede to årtier på at finde frem til træerne igen og nu står haven så flot igen, at de vil have fem dollars for at vise den frem. nej tak! den beslutning fejrede jeg med en superburrito, der var den største af den slags, jeg nogensinde har set og havde jeg vidst jeg ikke kunne spise op, havde jeg forlangt en doggie bag, der i san fran nærmest er en homeless bag, fordi man giver resterne til de hjemløse i stedet for hunden. high five.
rent journalistisk er den største sag herovre for tiden optøjer i oakland (der ligger på den anden side af bugten), der er efterspillet til et lidt - faktisk meget - uheldigt drab. en bart-betjent (bart'en er undergrundsbanen) skød nemlig en ung sort mand, da han havde anholdt ham og den unge mand lå med hænderne på ryggen og hovedet ned i asfalten. det har naturligt vakt harme i især det sorte miljø og forleden blev over 100 anholdt i forbindelse med optøjer. samtidig er bart-betjenten flygtet til fristedet nevada, fordi han frygter lynching.
det var alt for nu. har med glæde opdaget (eller blevet gjort opmærksom på), at der er mange - eller rettere en del - der læser min blog. tak for det - here goes the pics, henholdsvis the pacific with unknowns, the pacific with size 45+ og the pacific with dog
Ingen kommentarer:
Send en kommentar